Asunto: Premier League

as always:D

Jeg er mere imponeret over Kuyts assist ved udligningen til 2-2. Det er flot taget ned med brystet og sendt tilbage til Torres - ikke nemt at gøre så præcist!

Men Pool har ikke 4 sejre af 4 mulige i ligaen i denne sæson :P

næh desværre. men liverpool skal nok vinde noget i år. de skal self. bare lige få styr på forsvaret og spillet;)

Stoke Cityyyyyyyyyyyyy, nu kommer vi. ;-D

og angrebet, og reservespillerne... kan vi ikke bare sige hele holdet?

Håber aston villa fortsætter de dejlige resultater, det luner virkelig, men de har det jo med at gå total ned efter jule pausen.

Vi har scoret flere mål end man utd og ligeså mange som chelsea...... gerrard, aqua og torres skadesfri så er det kun forsvaret der skal på plads........ men enig i at reserverne også lige skal oppe sig lidt.. :)

GF Manchester:) 1-0 sejr til Chelsea ftw:)

Tottenham - Wigan 9-1

fuck hvor vanvittigt!

Haha! det er sgu godt gået ^^ ellers er det wigan der er ringe:D hælder mest til det første
(editado)

tottenham ser ud til på videon bare at være suværene

Men omvendt er der jo også tale om håbløst forsvarsspil. Hvad sker der for at Wigan-backen bakker hver gang Lennon har bolden på højrekanten, uden synderlig tro på at han kan tage bolden fra den lille wing.

Wigans offside-fælde (hvis de da har sådan en?) virker heller ikke på nogen måder, selvom Defoe tidligere har haft en imponerende evne til at blive vinket for det.

Jeg vil sige at der er tale om en blanding af de to ting - Tottenham skabte iflg. statistikker 28 chancer, og det gør man naturligvis ikke uden en vis kvalitet i opspillet.

Og så lykkedes alt jo med stolper og det hele til sidst

Det største drama i en generation
Kilde: Jyde-Potten
Da Manchester City blev engelsk mester for første gang i 44 år skete det efter det største drama, man kan huske i engelsk fodbold.
Mange af dem var gået hjem. Voksne mænd græd eller havde et blik i ansigtet, som var de hver især blevet ramt af den største tragedie, et menneske kan blive udsat for. Det var billederne på Etihad Stadium i Manchester, da uret rundede 90 minutter. Fire minutter senere gik alt amok.
Da Manchester City 13. maj blev engelsk mester for første gang siden 1968, skete det efter nogle helt sindssygt dramatiske timer.
»Not in my lifetime,« stod der på et stort banner, som nogle af fansene gik rundt med, da tusindvis af tilskuere havde invaderet banen efter kampen og triumfen var en realitet. Inden det skete, havde de været så meget igennem i løbet af de foregående par timer. Kampen mellem Manchester City og Queens Park Rangers 13. maj 2012 var det bedste vidnesbyrd om, hvor meget fodbold betyder for utroligt mange mennesker, og hvilke dramaer denne sport gemmer på, hvis man blot venter længe nok.
Udmarvende strid
I dagene op til kampen var de engelske medier naturligvis fyldt med spekulationer om, hvordan denne kamp ville forløbe. Der blev berettet om historier i historien om det mesterskab, alle forventede at Manchester City ville vinde.
Alt den nyrige, Qatar-ejede klub skulle gøre efter en lang, udmarvende strid med Manchester United om det engelske mesterskab var at vinde over bundholdet Queens Park Rangers. Noget kunne dog tyde på, at det ikke ville blive så let, som man på forhånd skulle tro.
QPR spillede for at undgå nedrykning og et point på Etihad Stadium ville sikre oprykkerklubben endnu en sæson i Premier League. Samtidig var det en mulighed for QPR-manager Mark Hughes at tage hævn for, at han var blevet fyret i Manchester City i 2009. Den mangeårige, forhenværende Manchester United-spiller kunne samtidig hjælpe sin tidligere klub til endnu et mesterskab.
Hurtig United-scoring
Alt det kunne aflæses i kampen, selv om Manchester City faktisk begyndte ganske godt. Holdet dominerede, men det blev ikke til de store chancer, og flere af de offensive spillere virkede låst. Det hjalp ikke, at Manchester United hurtigt bragt sig foran i Sunderland og i et kvarter førte Premier League.
Det ændrede sig, da Manchester City kom foran 1-0 det 39. minut på Pablo Zabaletas første sæsonscoring. Allerede da var scenerne på Etihad Stadium dem af euforisk jubel, men det skulle blive meget vildere.
Først måtte tilhængerne dog gå grueligt meget igennem. Joleon Lescott havde spillet en flot sæson i Manchester Citys midterforsvar, men han begik en kæmpe fejl i 2. halvleg begyndelse. Lescott vurderede en lang bold forkert og kunne blot snitte den ned for fødderne af Djibril Cissé, der naturligvis bankede bolden i mål. Den slags chancer skal man ikke give franskmanden, som har scoret mål i international topfodbold i 15 år.
Jagtede en scoring
Nu skulle City jagte endnu en scoring, og det blev nemmere syv minutter senere. QPR’s midtbanespiller Joey Barton viste den vanvittige side af sig selv og fik rødt kort, da han stangede Carlos Tevez en albue i fjæset. Dernæst sparkede han Sergio Aguero ned og forsøgte at uddele en skalle til City-anfører Vincent Kompany. Barton har spillet i Manchester City i fem år, og han forlod først banen, da hans daværende holdkammerat Micah Richards eskorterede ham ud.
Da blev Citys chancer naturligvis forbedret, og QPR-målmanden Patrick Kenny indtil de 55. minut. Et kontraangreb i venstre side endte hos Jamie Mackie, som klogt headede bolden i mål. 1-2 og så begyndte tårene på tribunerne at trille.
Nu skulle Manchester City bruge to mål på 35 minutter plus tillægstiden, men de så ikke ud til at komme. De lyseblå spillere dansede rundt om QPR’s straffesparksfelt, og holdet havde 19 hjørnespark i løbet af hele kampen.
Mål i overtiden
Først i dommerens overtid gav et af dem mål. Da var mange af tilskuerne allerede gået hjem, og Manchester Uniteds tilhængere må have begyndt så småt at glæde sig over det mesterskab, som de var fem minutter fra at kunne fejre for alvor.
David Silva tog endnu et hjørnespark, og i straffesparksfeltet steg Edin Dzeko højt op og headede bolden i mål. Roberto Mancini skyndte på spillerne. Hjem, hjem. Sæt spillet i gang, signalerede alt i managerens kropssprog.
Tilskuerne fik liv igen, om end de syntes at være voldsomt desperate. Flere råbte beskeder ned mod spillerne, som om de kunne høre dem, og så skete det. Tilhængerne skreg spillerne fremad.
Miraklet
3 minutter tilbage af overtiden. Gäel Clichy forsøgte at komme igennem på venstrekanten sammen med Samir Nasri, men franskmændene klumrede i det. Queens Park Rangers fik et indkast, og billederne af en City-tilhænger, der hamrede sin knytnæve ned i en plastikstol fyldte tv-transmissionen. Han havde, som alle de andre, været igennem nedrykning og den ene ydmygelse efter den anden af Manchester United i hele sin tid som fodboldinteresseret.
Og så skete miraklet.
Sergio Aguero fik bolden 15 meter foran straffesparksfeltet. Han spillede den ind til Mario Balotelli som fra kanten af feltet fik skabt kaos i QPR’s forsvar. Italieneren skrabede bolden videre til Aguero, som i medløb tog et træk og... hamrede bolden i mål!
Forsøgte at komme ind igen
Alt gik amok. Fuldstændigt! Aguero smed trøjen og sprintede ned langs sidelinjen. Tilskuerpladserne på Etihad Stadium blev forvandlet til én stor mosh-pit. Alle hoppede, maste og råbte. Robert Mancini løb rundt på sidelinje og inde på banen. Assistenttræner David Platt sprintede, som han ikke har gjort siden VM i 1990. Mange af tilhængerne uden for stadion må have forsøgt at komme ind igen. Enkelte fans løb ind på banen, og så var der tårer på tribunerne igen. Denne gang af den gode slags.
Et enkelt minut senere, det var alt, blev kampen fløjtet af, og så gik spillere, tilhængere og trænere amok igen. Mange af spillerne flygtede fra banen, som blev invaderet af ekstatiske fans, mens enkelte blev og fejrede sejrede. Sikkerhedsvagter eskorterede anfører Vincent Kompany ud som den sidste, for det hele var simpelthen for vildt til, at spillerne kunne være på banen.
På Manchester Citys hjemmeside kan man den dag i dag se et klip, hvor en skaldet, fyldig tilhængere i 40’erne sidder på sine knæ på banen og græder. Han tørrer tårer væk fra ansigtet med et lyseblåt og hvidt halstørklæde. På ryggen af hans lyseblå trøje står der:
”I’ve been there. 13-05-12.«

CITY - QPR 3-2 (1-0)
13/05-2012
1-0 Pablo Zabaleta (39.)
1-1 Djibril Cisse (48.)
1-2 Jamie Mackie (66.)
2-2 Edin Dzeko (91.)
3-2.Sergio Agüero (93.)